
Nrha.dk vil have officials til stede under afvikling af NRHA klasser, dette kan være showmanager, showoffice, ringstewards eller en gruppe på 3 personer udpeget af NRHA.dk bestyrelse. Kamera overvågning vil forekomme.
NRHA.dk anbefaler, at ridehusene er lukket for træning om natten, såfremt dette er muligt for tidsplanen (f.eks.
lukket fra kl. 24.00 til kl. 5.00)
Der skal rides fair og sportsligt ved alle danske reiningstævner. Det accepteres ikke, at hesten afstraffes, eller ikke behandles med respekt. Heldigvis er det netop hvad danske shows er kendt for– her er pæn ridning, og vores trænerer går forrest med fair og ordentlig træning af hestene og rytterne. Vi vil derfor sætte gerne ord på, hvad vi forventer at se til vores danske shows



Din hest er ”fit for competition”, hermed menes: i kondition, foderstand og træning til, at udføre den opgave den bydes. Det betyder også at hesten har haft tilstrækkelig hvile og vand under stævnet. Hesten må ikke være udmattet før den starter, i så fald vil den blive afvist i gaten.
At der udvises god sportsånd – både overfor hesten og konkurrenter
Hesten deltager højest i 3 klasser pr dag. og max 7 klasser ved 3 dages stævne. Ved stævner der afvikles med andre foreninger, herunder DKQHA, hvor hesten også deltager i AQHA shows må hesten deltage i to reiningklasser pr dag i NRHA- regi.
Heste på 4 år må max. starte to NRHA klasser pr dag. 3 års heste må starte i en NRHA-klasse pr dag.
Vi vil have fokus på ridning umiddelbart efter endt ridt, idet vi har erfaring med, at man ikke er konstruktiv efter et dårligt ridt, denne ridning skal begrænses tidsmæssigt og give mening.
Rider man væk fra opvarmningsområdet for at træne videre på en ikke konstruktiv måde, vil dette medføre bortvisning.
I tilfælde af bortvisning, - tilbagebetales der ikke nogen form for udgifter man har haft i forbindelse med showet.
Det tilstræbes at hesten max rides 2 timer om dagen, skidt og stilstand medregnes ikke, dog kan officials stoppe ridningen før, hvis hesten ikke vurderes til at være ”fit for competition”.
NRHA.DK og Officials vil altid forsøge at løse opgaven med dialog for, at skabe forståelse og viden omkring hestens behov, samt udbrede vores Etiske retningslinjer.
Vi henstiller til rytterne, at reflekterer over egen ridning, og være opmærksom på, hvorvidt denne er i overensstemmelse med mottoet ” respekt din hest og respekt din sport.
Hyperflexsion/rollkur er ikke tilladt i Danmark, dette betyder at hesten ikke må overbøjes i bevægelse i længere tid, dette kan dog ske momentvis.
Vi opfordrer til at alle tilstedende til showet til at rette henvendelse til showmanager, hvis man ser uacceptabel adfærd, behandling og ridning overfor hesten. Det kan også være heste der ikke tildeles vand eller bundet op i stalden i længere tid. (dette kan medføre bortvisning/tilsyn og undervisning i hvordan hesten skal behandles).
I forbindelse med fencing må hesten ikke røre væggen (anbefalet 2 meter fra væggen)
Der må højest udføres 8 spins hver vej, skal øvelsen gentages, skal dette gøres på et nyt sted.
Følhopper må ikke starte shows 6 måneder før termin, og må tidligst starte 6 måneder efter foling, og dette kun såfremt føllet er fravænnet.
NRHA.dk følger medicinreglerne i DRF, og henviser til FEI dopingliste.
De Etiske regler skal ophænges synligt i showoffice, og relevante steder. Det er showarrangøren s ansvar at de Etiske regler er synlige og eksekveres.